Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Projektarbejde

Vi har i Alsikemarken valg at arbejde med projekt Dig og Mig fra september 2023 til juni 2024.

Projektet kan give anledning til mange forskellige processer indenfor de 6 læreplanstemaer. 

Vi ønsker at:

  • styrke børnenes sociale og personlige udvikling 
  • have fokus på fællesskaber og kulturen i børnehuset
  • få det enkelte barns kompetencer i spil.

Hvem er jeg og hvad er min betydning i et fællesskab. Hvert barn skal følge sig som en vigtig brik i et fællesskab og en kultur, hvor der er plads til og brug for alle til trods for forskelligheder. 

Vi vil altså have fokus på en positiv selvudvikling, der bl.a. gør, at børnene træder ind i børnehuset med en åbenhed, nysgerrighed og tro på egne evner. Børnene skal turde tage initiativer i bl.a. leg, men også i forhold til deres egen udvikling og skal turde bede om hjælpe når der er behov for det. 

I Alsikemarken har vi besluttet at have et særligt fokus på legens betydning og hvordan de voksne understøtter legen bedst muligt. Børn og voksne skal lære at lege. Børnene skal ses og høres og inddrages i beslutninger som har betydning for dem og som voksne skal vi sætte os ind i barnets perspektiv.

Vi vil derfor bruge tid på at beskrive de voksnes betydning i forhold til at støtte om om børnene og børnefællesskaber. Ting sker ikke af sig selv. Vi skal som voksne turde skubbe til hinanden og stille op til at "spille" hinanden gode. Vi vil have fokus på, hvornår vi som voksne går foran, ved siden af eller bagved i legen. Og vi skal have fokus på at skabe inspirerende læringsmiljøer hele dagen. Dvs. de relationelle, fysiske rammer ude og inde, organisatoriske (daglige strukturer) og tydelige læringsmiljøer som er lette for børnene at afkode. Vi skal have fokus på positionering, altså hvem der gør hvad og hvorfor og samtidig have fokus på at vi skal være nærværende, anerkende og aktiv deltagende voksne. 

Vi tager de gode ting med fra sidste projekt, så vi arbejder videre med det sproglige læringsmiljø, dvs. samling, dialogisk læsning og sproggrupper.